Forstå sværhedsgrader for vandrestier: SAC-skalaen

SAC-vandreskalaen er standarden i alle tysktalende lande til at angive sværhedsgraden for stier, vandrestier og ruter. Udviklet af Schweizer Alpen-Club (SAC) tager den hensyn til underlag, hældninger, udsathed, nødvendig erfaring og udstyr samt sikkerhedsforanstaltninger.

• T1: vandrestier

  Velryddede stier uden større udfordringer. Underlaget er overvejende fast, og stigningerne er små. Der er ingen risiko for at falde.

  på komoot-kortet

• T2: bjergvandringsstier

  Godt markerede stier uden større tekniske udfordringer. Faldfare kan forekomme på visse strækninger, og stigninger kan blive krævende.

  på komoot-kortet

• T3: krævende bjergvandringsstier

  Stier er normalt ryddede, og kæder/tove tilbydes ofte som sikring gennem udsatte passager. Underlaget er fast og kan være stejlt. Risikoen for fald er større.

  på komoot-kortet

• T4: alpine vandrestier

  Stier kan være umarkerede og omfatte gletsjere, grusflader eller stejlt terræn uden sti. Faldfare er til stede på de fleste udsatte passager.

  på komoot-kortet

• T5: krævende alpine vandrestier

  Ofte stier uden en tydelig vej. Udfordrende terræn, stejle klippeskråninger og snedækkede gletsjere kan forventes. Isøkse/pikkel og tov kan være nødvendigt.

  på komoot-kortet

• T6: avancerede alpine vandrestier

  Stier er generelt umarkerede og indeholder klatreafsnit vurderet til grad II efter UIAA. Terrænet er stejlt og klippefyldt og kan omfatte lange stræk over en gletsjer. Risikoen for at glide eller falde er meget højere, og avanceret alpin klatreudstyr er påkrævet.

  på komoot-kortet